Stort run på Black Friday
Butikkerne står i kø for at være med på årets helt store udsalgsdag, Black Friday den 27. november.
Men både online og fysiske butikker er med. Heriblandt Elgiganten, Jysk og Power, fortæller Pricerunner.
- Vi forventer, at Black Friday slår alle rekorder, og dagen vil blive den største shopping dag nogensinde, siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner, Danmarks største prissammenlignings- og forbrugertjeneste.
Black Friday er et amerikansk udsalgsfænomen, hvor butikkerne sætter en lang række varer til salg til meget lave priser i 24 timer.
Black Friday kom til Danmark i 2010 – og fik i 2013 det helt store gennembrud, hvor alle de store butikker for alvor kastede sig ind i kampen.
Udsalget er både online og i de fysiske butikker.
Black Friday er i USA dagen efter Thanksgiving, hvor Black Friday i modsætning til i Danmark kun foregår i de fysiske butikker, der har store rabatter og prisnedsættelser.